Socialrådgivere bruger langt størstedelen af deres tid på skriftlige
indberetninger og næsten intet på egentlig klientkontakt, viser en ny
undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening.
Igennem 10 arbejdsdage har 114 sagsbehandlere noteret, hvad de
bruger deres tid på. Kun knap 15 procent af tiden går med samtaler med
borgere. Derimod går 43 procent af tiden med administration. Kilde:
Politiken.
Dansk Socialrådgiverforening vil
fluebenstyranniet til livs. De vil afskaffe nyttesløst bureaukrati, som
tager tiden fra det, socialrådgiverne er bedst til – det socialfaglige
arbejde i tæt kontakt med borgeren. Skriver de på deres hjemmeside.
De indsamler gode ideer fra medlemmerne, om hvor de kan lave
ændringer. På en digital meningsmåling på deres hjemmeside har 92% sagt
at de oplever bureaukrati som en belastning for arbejdet som
socialrådgiver.
Det er den samme debat. Der er ingen tvivl om, at vores velfærd er
kørt af sporet. Nu kommer det til at handle om tiden og bureaukrati. En
relevant og vigtig diskution! Men løsningen bliver måske afskaffelse af
et par led, et par flueben eller en enkelt lov eller to. I stedet kunne
det være interessant at tegne et nyt billede af en velfærd version 3.0.
Statsministeren kalder kvalitetsreformen for velfærd version 2.0 efter
internettets social medier, der har skabt nye kommunikative platformer
for social kommunikation. Men ikke ambitiøst nok!
Den nye version 3.0 af internettet er ved at blive udviklet - og
måske nærmere en velfærd drevet af borgernes behov og velfærdens
muligheder. Version 3.0 handler om at alle kan kommunikere sammen
uanset sprog og kulturelle forskelle.
Forestil dig en velfærd, hvor alle interessenter kan tale sammen -
og har samme interesse for at skabe optimal hjælp til den idividuelle
problemstilling. En velfærd, hvor brugerne af den konstant er med til
at definere indhold og muligheder. En velfærd der er forskellig for
person til person - frem for ens for alle uanset geografi og
individuelle behov. En velfærd der konstant bevæger sig uden at skulle
lave ny lovgivning. En velfærd i et ramme design der skaber muligheder
frem for begrænsninger.
Forestil dig … Vi skal designe velfærden version 3.0!